Er mission blot et gammelt eventyr?

Der var engang et netværk af kirker, der sendte missionærer ud i alverden…

Men historien ser ud til at være udfordret af den virkelighed, vi ser, når vi kigger ud over kirkerne i det apostolske netværk. Vi sender færre missionærer ud. En rundspørge i netværket har tilkendegivet, at flere kirker helt står uden mission uden for Danmarks grænser.

Vores udlandsmission og sendelse er dog ikke udfordret af magelighed eller manglende overgivelse til missionen betroet os af Jesus Kristus. Måske tværtimod. 

Det ser faktisk ud til, at en del af udfordringen ligger i en stigende bevidsthed om kirkens missionale opgave også i nærområdet. Og når missionen er lige omkring os, hvorfor så række længere ud?

Men kan det passe at den lokale mission bliver noget modsætningsfyldt i forhold til at række ud til “alverden”? Tja… vi er vel ikke væsentligt bedre end disciplene, så mon ikke deres problemer med dette også kunne være vores? Apostlenes gerninger kapitel 8 taler om disciplene, som sad fast i Jerusalem trods den klare tale om at gå ud i alverden og gøre disciple.

Den pludselige missionssatsning uden for Jerusalem var ikke så meget en strategisk overvejelse, som det var en reaktion på de begivenheder, der fandt sted omkring kirken i Jerusalem. 

Det var i grunden ærgerligt, at den første kirke skulle smides ud i det… Kunne det ikke være spændende, hvis vi som et apostolsk (sendende) netværk kunne være optaget af både mission herhjemme og derude - uden at skulle SMIDES ud i det? Kunne det ikke være vildt, hvis udlandsmission og hjemlig mission var to sider af samme sag, som gav glød til hinanden? 

Som AKM tager vi udfordringen op og arbejder for at mission både ude og hjemme hænger uadskilleligt sammen. Vi vil arbejde for korttidsmission, volontører, partnerskaber og udsendelse af missionærer til nye projekter, hvor Gud leder. 

Niels-Peter Hedegaard