God til begyndelser men hvad med afslutningerne?

Alting har en ende siger man… Og alligevel har vi svært ved at håndtere de der afslutninger, når vi står overfor dem.

Vi gør os store anstrengelser for at bifalde dem, der drog afsted. Trosfyldte initiativer løfter vi frem til opmuntring og inspiration for os alle. Vi lytter intenst til kaldsoplevelser, og om hvordan Gud baner vejen for sine tjenere. Vi glæder os, samler ind og hepper som om, der ikke var noget imorgen.

Men vi har nogle gange glemt at se frem til en god afslutning. At tale om den, planlægge den og gøre os klar til den.

Måske er det også derfor, at bliver lidt vanskeligt for os at udtrykke vores glæde over projekter der lukker ned, hylde dem som har tjent trofast i mange år eller har været hårde kampe igennem og nu er vendt hjem. For en succes bliver da ved som en “Duracell kanin”... ikke?

Paulus blev smidt ud af størstedelen af de byer han gik ind i. Alle disciplene blev henrettet eller fængslet for deres tro og tjeneste. Umiddelbart ikke noget imponerende at sætte på sit CV.

Men måske er det vores perspektiv, der er mangelfuldt?

Apostolsk kirkes mission skal være enestående god til at fejre troshelte både i opstart, tjeneste og i afslutningen af projekterne. Vi vil være i stand til at tale om og samle op på det de færreste er gode til: Hvordan slutter vi igen? Hvem kan slutte det her, og hvad gør I, når dette slutter?

Vi ønsker fokus på en kultur, hvor vi kan glæde os hele vejen, og hvor ingen sendes afsted i mission til en urias-opgave, hvorfra man ikke kan vende sejrende tilbage. Lad os sammen bygge en kultur i missionen som smager af evangeliet.

Guds fred

Niels-Peter Hedegaard