

Missionsrejser
Mission opleves bedst på første hånd. Man kommer tæt på livet i mission, får kendskab til fremmed kultur og kommer hjem mange oplevelser rigere.
Det er altid spændende at rejse, men hvorfor ikke holde ferie med indhold og hjælpe til i et missionsprojekt? Nogle få ugers indsats kan være med til at gøre en forskel for mennesker i projektet – og det vil helst sikkert gøre en forskel hos dem, som rejser!
Der er med jævne mellemrum mennesker fra Danmark, som rejser ud på kortere missionsture. Apostolsk Kirkes Mission arrangerer ikke som sådan fællesture, men vi vil gerne være formidler. Det interesserer os og glæder os, når folk rejser. Så fortæl os om kommende rejser, og tag kontakt til os, hvis du kunne tænke dig at komme med på tur – vi lover ikke, der er åbne ture, men vi vil gerne være med til at formidle kontakt og hjælpe dig til en rejse med formål.